Responsive DA > 4-sterren superior-hotel in Tirol

Hotel Elisabeth in Tirol

Ferie i bjergene i østrigske Tyrol

Kun få minutter fra det verdenskendte skisportssted Kitzbühel, billedskønt beliggende i Kitzbühel-alperne, ligger det 4-stjernede Superior-Hotel Elisabeth in Tirol. Her kan du tilbringe skiferien eller vandreferien, og hotellets eget 2000 m2 store wellnesscenter byder på afslapning, genopladning og eksklusive spabehandlinger. Hotel Elisabeth er traditionel charme kombineret med topmoderne komfort i en atmosfære, hvor alle feriegæster føler sig godt tilpas. 

Aktiv ferie i Kitzbühel-alperne

De bløde, græsklædte bjerge med græssende kvæg er det ideelle område til vandreferien og om vinteren naturligvis til skiferien. Om sommeren kan du opleve det smukke bjergparadis i Kitzbühel-alperne til fods, på cykel, på golf- eller badeferie, og om vinteren forvandles hele området til et vintersportsmekka - 170 kilometer pister er til rådighed i skiområdet Kitzbühel-Kirchberg.

Vandreferie

I Kitzbühel-alperne finder du nogle af de mest berømte seværdigheder i Tyrol. Det legendariske Streif bei Kitzbühel, Gampenkogel med den idylliske Kreuzjöchlsee, Gaisberggipfel og mange andre kendte vandremål venter på at blive erobret. De markerede vandreruter når helt op over 2.400 meters højde, og området byder på 1.000 kilometer vandreruter alt i alt. Vandreturen starter lige uden for hotellets dør, når du opholder dig på wellnesshotellet Elisabeth i Kirchberg ved Kitzbühel.

Vandreture med guide

Fem gange om ugen tilbyder Hotel Elisabeth guidede vandreture i forskellige sværhedsgrader. Programmet med en certificeret guide omfatter både lette familievandreture og mere krævende bjergruter. På den måde kan du slappe af og nyde turen i Tyrols betagende bjerglandskab endnu mere.

Vintersport

Ved Kitzbühel finder man et af verdens største skisportsområder. Fra Hotel Elisabeth træder du direkte ud i skiområdet Kitzbühel-Kirchberg, hvor du kan boltre dig på ski eller snowboard på de ca. 170 kilometer pister. I nærheden finder man også skiområdet Wilder Kaiser-Brixental, som kan nås med Ki-West banen, der ligger i 10 minutters afstand fra hotellet. Der er også talrige muligheder for at dyrke langrend i Kitzbühel-alperne.

Værelser

Hotel Elisabeth tilbyder 88 værelser og suiter. Vælg mellem familieværelse eller romantisk suite - alle værelser er smukt indrettet med høj komfort og den typiske østrigske charme. Der er mange attraktive tilbud såsom Elisabeth Genusspension, wellness og aktiviteter inkluderet i værelsesprisen.

Wellness

På Hotel Elisabeth har du et wellnessområde på 2000 m2 fordelt på tre etager til din rådighed, når programmet står på genopladning og afslapning. Panoramabadet med udsigt over Kitzbühels bjerge er en skøn oplevelse, og udendørs finder du liggestole, pool, Bio-svømmebad og en barfods-refleks-sti. Saunaområdet byder på forskellige muligheder - træfyret sauna, sanarium, dampbad, aromadampbad, infrarødkabine og Solegrotte.

Køkkenet - autentisk og lokalt

Hotel Elisabeth forkæler gæsterne med alle områdets delikatesser fra regionen Tiroler Land. Hotellet serverer kød og pølser fremstillet på hotellets egen Bauernhof Scherrhof, desserter fra eget Hofkonditorei og mælkeprodukter og oste fra Schaukäserei Kasplatzl. Med en sund morgenmad og kulinarisk middag om aftenen er der energi til hele døgnet.

Uforpligtende tilbud

Lyder Hotel Elisabeth i Kirchberg ved Kitzbühel i Tyrol som dit næste rejsemål? Kontakt os og få et uforpligtende tilbud fra Elisabeth-Teamet